Den store gevinst.

Triviallitteraturen er skrevet til det brede publikum. Men ikke til alle. De der interesserer sig for den dybere mening med teksten og dens budskab finder ingen tilfredsstillelse i triviallitteraturen. Triviallitteratur har sin største udbredelseskilde i ugeblade og romanblade. Faktisk er det svært at opdrive triviallitteratur andre steder end her. Dermed bliver triviallitteratur læst af de, der køber disse blade. Heri regnes fortrinsvis middelaldrende kvinder, som er nået til det punkt i deres liv, hvor de ikke længere synes de er unge. Med til gruppen af Triviallitteraturlæsere hører også unge piger, der drømmer om rigdom, berømmelse og prinsen på den hvide hest. J.F. Jensen har skrevet sit syn og sin fortolkning af triviallitteratur, og derigennem vil jeg nu give min fortolkning af trivialnovellen, Den store gevinst.

Ref.:  Trivialnovellen er en romantisk fortælling om Karla der arbejder på en fabrik. Hun drømmer om den store lykke, som hun vil finde ved at vinde i en lodtrækning. En dag da hun kommer hjem fra arbejde møder hun en af sine naboer som hun ikke har snakket med før. Han hedder Morten og han har lige vundet i det samme spil som Karla spiller i. Han inviterer Karla ud at spise så han har en at dele sin glæde med. Da Karla kommer hjem opdager hun at hun har vundet den helt store gevinst, men hun fortæller ikke Morten om det. Nogle dage senere fortæller Morten Karla, at han havde set forkert på trækningslisten, og at han alligevel ikke havde vundet. Morten insinuerer at han ønsker en at dele sit liv med, og Karla tager imod udfordringen. Karla og Morten har nu fundet lykken sammen. Karla fortæller ikke Morten at hun har vundet, da det i deres forhold ikke betyder så meget som den lykke de nu har sammen.

Overskriften Den store gevinst fører hen til Karlas løsning på problemerne. Ifølge J.F. Jensen er det hovedpersonen går og drømmer ikke den rigtige løsning på problemerne. Blot en udskydelse eller et lille pusterum. Denne løsning kalder J.F. Jensen den umiddelbare løsning, som ikke kan bruges på lang sigt. Dette karakteristiske træk ved triviallitteratur er ifølge J.F. Jensen aldrig den ægte lykke. Man finder ikke lykken i det man drømmer om. Således heller ikke i Den store gevinst. Det Karla går og drømmer om er penge. Men da hun i stedet finder Morten betyder penge ingenting. Altså var det at komme fra fattigdom til rigdom ikke lykken. Det indskydes også at det ikke er personerne der er noget galt med i novellerne, men deres forudsætninger for at blive lykkelige. Det er altså ikke Karla der ændrer sig, men derimod hendes omgivelser, som ændres da hun møder Morten.

J.F. Jensen opstiller denne opbygning af triviallitteratur inddelt i tre grupper. Citat: For det første nogle problemer, for det andet nogle forudsætninger for problemerne og for det tredje nogle løsninger af problemerne. Citat slut. Overføres dette på Den store gevinst, har vi Karla i en umiddelbar disharmoni med sig selv og sine omgivelser. Dernæst præsenteres en blotlagt løsning på hendes problemer, hvori hun kan komme i fuldkommen harmoni med sig selv. Dette lykkes dog ikke

til fulde og hun må stadig leve i disharmoni. Og til sidst den endelige løsning på hendes trængsler. I J.F. Jensens ånd ikke den umiddelbare løsning, (det modsatte af hendes udgangsposition / hendes drøm), men noget helt andet. Dog er der stadig problemer til. Løsningen på problemerne er stadig en flugt fra virkeligheden. Løsningerne er falske idet personerne ved at finde kærligheden sjældent kommer væk fra deres egentlige problemer. Her falder J.F. Jensens teorier og Den store gevinst lidt fra hinanden. Ifølge J.F. Jensens teori om at der tages afstand fra de egentlige problemer og det er de forkerte problemer der findes løsninger på og de egentlige stadig er der. Skulle Karla i Den store gevinst ikke have vundet de penge. Hun skulle kun have "vundet" Morten. Hvis J.F. Jensens teori skulle holde stik måtte Karla tilbage til fabrikken for stadig at have råd til at leve, men i Den store gevinst får hun både pengene til at komme væk fra fabrikken, plus hun får en ny tilværelse med Morten. Altså har Forfatteren i modsætning til de stereotype trivalnoveller tænkt lidt videre og fundet både den umiddelbare og den dybdegående løsning på Karlas problemer.

Triviallitteratur dyrker læsernes problemer og hensætter dem for en stund til den verden hvor håbet om en lykkeligere tilværelse bliver opfyldt. Når læserne lider at ensomhed og erotisk kontakthunger finder de trøst i lægeromaner, og holder håbet oppe. Men triviallitteratur holder også liv i sig selv ved at fortælle, at i det er normalt at sådan nogle ting sker. Og dermed stiger håbet om en anden tilværelse, og når det ikke opfyldes er der brug for trøst fra triviallitteraturen. Dermed er cirklen sluttet og en ny generation af drømmere kan komme på banen. Triviallitteratur er jo nok kommet for at blive. Man kan bruge den forskelligt. Blot som tidsfordriv eller underholdning om man vil, men når alt kommer til alt vil nok altid fortrinsvis være de hjemmegående husmødre og andre der sukker efter forandring og spænding, som vil læse triviallitteratur.